Velvære med hjemmelavet bodyscrub

Senest opdateret den 31. januar 2026 af Morten Pauch

En hjemmelavet saltscrub er en effektiv og naturlig måde at forkæle huden på, samtidig med at du fjerner døde hudceller og stimulerer blodcirkulationen. Med få, simple ingredienser som vegetabilske olier og salt kan du skræddersy din egen body scrub, helt fri for unødvendige tilsætningsstoffer. Det er både billigere og sundere end mange kommercielle alternativer – og så er det nemt at lave derhjemme.

Fordele ved hjemmelavet saltscrub:

  • Eksfolierer huden skånsomt men effektivt
  • Efterlader huden blød, glat og velplejet
  • Øger blodcirkulation og cellefornyelse
  • Kan tilpasses med æteriske olier og duft efter behov

Drømmer du om silkeblød hud og en spaoplevelse hjemme i dit eget badeværelse? En hjemmelavet saltskrub er en nem, naturlig og effektiv måde at forkæle din hud på – og du kan tilpasse den præcis efter dine behov.

Med få enkle ingredienser som havsalt, olie og evt. lidt æterisk olie, kan du skabe en luksuriøs body scrub, der eksfolierer, stimulerer blodcirkulationen og efterlader huden frisk og strålende. Det er både billigere, renere og mere bæredygtigt end mange købte alternativer.

Saltskrub har været brugt i tusinder af år – selv den legendariske Cleopatra var kendt for at rejse lange afstande for at nyde det mineralrige salt fra Det Døde Hav. Hendes hemmelighed til smuk og velplejet hud lever videre den dag i dag – og du kan nemt genskabe den derhjemme.

Hvad er en saltskrub?

En saltskrub er en kombination af salte, vegetabilske og æteriske olier, som når de kombineres, eksfolierer kroppen og ansigtet, fjerner døde hudceller, giver langvarig fugt og efterlader dig med en sund, frisk og fornyet glød for både krop og sjæl.

Mere enkelt kan det vist ikke siges.

Fordelene ved en saltskrub

Vi hører ofte om fordelene ved eksfoliering af vores ansigter. Døde hudceller opbygges og kan tilstoppe porerne og forårsage akne. Derfor opmuntres eksfoliering af dit ansigt et par gange om ugen.

Men hvad med vores kroppe?

Vores kropshud opbygger også døde hudceller, som mange af os ignorerer og aldrig eksfolierer. Saltskrubben er én af metoderne til at eksfoliere din hud på.

Fordelen ved en saltskrub er, at det ikke kun hjælper med at eksfoliere huden (hvilket fører til en glattere, blødere og sundere hud), men det tilskynder også afgiftning.

Ved at stimulere lymfesystemet kan en saltskrubbe hjælpe vores krops naturlige afgiftningsindsats, der hjælper os med at fjerne stillestående toksiner i vores kroppe.

Saltskrubs hjælper med at:

  • Eksfolierer huden
  • Afhjælpe og lindre visse hudproblemer
  • Give en god beskyttelse til huden
  • Rense og blødgøre

hjemmelavet saltskrub

Hvorfor bruge en saltskrubbe frem for en sukkerskrubbe?

Hvis du har interesseret dig for saltskrubber, så har du sikkert også hørt om sukkerskrubber, så hvad er forskellen mellem en saltskrubbe og sukkerskrubbe?

Begge har fordelen ved at eksfoliere huden, så yay for det!

Saltskrubber har en tendens til at være lidt mere slibende på huden, så hvis du er superfølsom, vil vi holde os til en sukkerskrub, men hvis du leder efter noget lidt mere intens, er saltskrubber vejen at gå.

Vi vil også anbefale kun at bruge en sukkerskrubbe i ansigtet og ikke bruge en saltskrubbe på grund af størrelsen på granulatet og den følsomme natur i vores ansigtshud.

Der er også utrolige mineraler i havsalt, der absorberes af kroppen, når man bruger en saltskrubbe, hvoraf der på ingen måde er lige så mange i en sukkerskrubbe.

Selvom nogle salttyper kan være ret grove i konsistensen, så husk at du også har mulighed for at mindske grovheden, ved at rulle salten over med en kagerulle forinden du laver din salt skrub.

På den måde bliver intensiteten noget mildere.

De mange fordele ved en hjemmelavet saltskrub

En hjemmelavet saltskrub er ikke kun et billigt alternativ til de købte produkter, men også en mere naturlig løsning. Når du selv laver din body scrub, kan du nemlig styre præcis hvilke ingredienser, der skal i – helt uden kunstige tilsætningsstoffer. På den måde får du et renere produkt, som er sundere for både hud og miljø.

En saltskrub hjælper effektivt med at fjerne døde hudceller, stimulere blodcirkulationen og gøre huden mere modtagelig for fugtgivende olier eller cremer bagefter. Resultatet er en glattere, mere ensartet og strålende hud, der føles frisk og velplejet.

Det bedste er, at du kan tilpasse din DIY-skrub præcis til dine behov – for eksempel med æteriske olier, der virker beroligende, opfriskende eller rensende. På den måde får du ikke kun en lækker hudplejerutine, men også en velværeoplevelse i dit eget hjem.

Salttyper der kan bruges til din saltskrub

Der findes bogstaveligt talt et hav af forskellige typer havsalt derude, som du kan bruge i denne saltskrubbeopskrift.

Vi nævner blot nogle få her for at informere dig om mulighederne.

Vær dog opmærksom på, at vi ikke anbefaler dig at bruge almindeligt bordsalt, da der er meget få terapeutiske fordele i almindeligt iodiseret bordsalt.

Sig også nej tak til at få salt, der er finmalet. Groft havsalt kan være lidt intens på huden, så reserver det til hårdere områder af kroppen som knæ, albuer og fødder.

Salt fra Det Døde Hav

Dette er et af de mest mineralrige havsalte, du kan finde!

Det kommer fra det døde hav i Israel men dette havsalt er faktisk ret forskelligt fra traditionelt havsalt med en højere koncentration af spormineraler såsom magnesium og kalium.

Dette er vores personlige præference takket være dets utrolige terapeutiske fordele, som absorberes gennem huden.

Himalaya havsalt

Himalaya havsalt menes at være noget af det ældste salt, der findes på planeten, og dateres tilbage til de oprindelige rester af det primære hav.

Det har en lyserød nuance på grund af spor af jern, der findes i det, og ligesom dødt havsalt er det også utroligt gavnligt for kropsafgiftning.

Epsom Salt

Teknisk set er epsomsalte slet ikke salt!

Epsom salt består af magnesiumsulfat, der er berømt for sine beroligende fordele ved muskler.

Det er en kemisk forbindelse, der består af magnesium, svovl og ilt. Det har sit navn fra byen Epsom i Surrey, England, hvor den oprindeligt blev opdaget.

Epsom-salt er især godt for mennesker med hudlidelser eller de hårde områder, der kræver ekstra skrubning som knæ og albuer.

Sortehavssalt

Sort lava havsalt findes normalt i regioner med høj vulkansk aktivitet.

Du finder det blandt andet på Island og den sorte farve kommer fra spormængder af aktivt kul i saltet, som tilføjer en dejlig røget smag (hvis man spiser det), men det har også masser af fordele for din hud.

Du kan også finde sort lava havsalt fra områder på Hawaii og Cypern.

Hjemmelavet saltskrub i skål med naturlige ingredienser

Saltskrubs med salt fra Det Døde Hav

Der er stor forskel på almindelig salt – ja, den du har stående på bordet – og så til salt fra Det Døde Hav. Så sæt endelig bordsalten tilbage på sin plads.

Først og fremmest består salt fra Det Døde Hav kun af omkring 12% natriumchlorid mens alle andre salte er på omkring 97%.

Hvad betyder det så egentlig?

Jo det betyder, at der er mere end bare salt i salt fra Det Døde Hav.

Der er faktisk mere end 35 andre næringsstoffer, der udgør salt fra Det Døde Hav.

Hvor almindeligt salt dehydrerer, så fugter salt fra Det Døde Hav huden.

Salt fra Det Døde Hav absorberer faktisk æteriske olier og mineraler, så når du opløser dem i vand, frigives de.

Ikke på lager
85,00 DKK (Inkl. moms)

Er din salt for grov?

Hvis den salt, du ønsker at bruge, føles for grov mod huden, kan du nemt gøre den finere. Brug en morter, en krydderikværn eller en anden metode til at knuse saltkornene, så de bliver mere ensartede og blidere.

På den måde får du en mere skånsom saltskrub, som stadig bevarer sin eksfolierende effekt – men uden at irritere huden.

Saltskrubs afhjælper hudproblemer grundet sit gode indhold

Vi skal ikke gøre os til eksperter på området, men læser du rundt omkring, er der nogle der mener at saltskrubs kan afhjælpe ting som:

  • Eksem
  • Gigt
  • Stress
  • Psoriasis
  • Muskel smerter
  • Aldrende hud

Det vi dog kan fortælle noget om, er indholdet, som primært består af følgende mineraler:

  • Magnesium ➙ genopbygger hudens celler, fungerer som anti-aging
  • Bromid ➙ mindsker stress
  • Svovl ➙ desinfektionsmiddel, afgifter/detox
  • Kalium ➙ regulerer nerver og reducerer væskeophobning
  • Calcium ➙ renser porerne og styrker hudens celler
  • Natrium ➙ næring og lindrer muskelstivhed
  • Zink ➙ cellevækst og anti-aging

Påføring af saltskrub

En saltskrub bør anvendes i forbindelse med et bad. Du kan bruge din saltskrub enten i badekaret eller under bruseren.

Brug i brusebadet kan være lettere, men når du anvender den i badet, kan din hud til gengæld bedre absorbere de terapeutiske egenskaber fra saltene og olierne.

Stående i bruseren (pas på ikke at glide, da olier fra en saltskrub nemt kan gøre gulvet rigtig glat), tager du en håndfuld af skrubben og gnidder det ud over hele din krop.

Når du har smurt hele kroppen ind, tager du et bad og vasker dig på normal vis.

Bedste anvendelses metode af saltskrub på kroppen

Når man første gang skal prøve en saltskrub, så kan der nemt blive tabt en del på gulvet og det er jo ikke lige sagen.

Nogle tager en god sjat op af bøtten og begynder at skurre hænder og fødder, som var det en klud med sæbe. Andre lægger faktisk skrubben på en klud og anvender den på huden. Stop lige der.

Saltskrub skal være med til at afgifte og eksfoliere huden for døde hudceller m.m. men omvendt er der jo ingen grund til at lave kødsår samtidig.

Salt og sår går som bekendt ikke så godt sammen.

Sådan bruger du saltskrub

Når du tager salten ud af bøtten, bør du anvende en lille plastik eller træske, for at undgå at ligge unødvendige bakterier ned i bøtten med dine fingre.

Herefter tager du salten i den ene håndflade og beskytter den med en knyttet næve. Læg herefter salten over i den anden håndflade og beskyt så salten der igen.

Nu bruger du så den netop frigivet håndflade, som en mild klud direkte på din hud. Brug bløde og milde bevægelser, så salten ikke bliver mast ind i huden. Massér stille og roligt din ene arm.

Skift herefter salten tilbage til den anden hånd igen og fortsæt med den anden arm.

Når du skifter hånd, skal du blot lade lidt af saltskrubben blive i den hånd du skal bruge på kroppen. På den måde minimerer du tabet af salt på gulvet eller i badekaret.

Diy saltskrub med havsalt og olie

Opskrift på simpel men effektiv saltskrub

Du skal bruge en bøtte med låg, som du kan opbevare og blande din saltskrub i.

Det kan enten være en af vores glaskrukker, men du kan sagtens genanvende et gammelt marmeladeglas.

Du skal naturligvis bruge salt.

Hvilken salt du vil bruge er helt op til dig. Der findes flere typer, der er anvendelige til kroppen, som du har læst om herover – sørg dog for, at saltkornene har forholdsvist bløde overflader. Er de for skarpe, skader du nemlig huden, mere end du gavner den.

Vær også opmærksom på, at der er stor forskel på de næringnæssige og mineralske fordele alt efter hvilken salt der anvendes.

Som tilbehør i saltskrubben hører sig en eller flere gode basisolier.

Det fede ved at lave sin egen saltskrub, er jo netop, at du selv bestemmer, hvilke ingredienser du ønsker. Du kan derfor vælge præcis de olier du synes bedst om og på den måde eksperimentere dig frem til din yndlings skrub.

For at pifte både aromaen og effekten op, kan du anvende nogle få dråber æterisk olie.

Det kan dels give skrubben ekstra egenskaber alt efter, hvilken olie du anvender og det vil i hvert fald give skrubben den duft du synes godt om.

Vi anbefaler at du forsøger dig med de dufte du synes bedst om til at begynde med, så kan du måske se nærmere på effekten senere.

Hvis du ønsker at give skrubben et lækkert udseende, kan du evt. tillægge nogle kværnede tørrede blomster, som eksempelvis tørrede lavendel-blomster.

Det giver skrubben en vis autentisk følelse samtidig med, at det afgiver ekstra duft og måske lidt effekt til huden.

Når du har bestemt dig for hele indholdet, skal du blot blande det sammen.

Hvor meget olie du ønsker i forhold til salten, kan variere meget fra person til person. Vi anbefaler dig derfor at lave små portioner af gangen. Derved kan du også hurtigere finde frem til den helt rigtige skrub for dig.

Der er ingen regler som sådan – den bedste saltskrub er den du synes er bedst – såresimpelt!

Opskrift på Lavendel Saltskrub

Men skulle du nu være helt på bar bund, så bringer vi dig en opskrift her, som du kan begynde med.

Lavendel giver dig ny energi og et friskt syn på livet!

Lavendel kan også anvendes til behandling af hudsygdomme, såsom akne, forbrændinger, tør hud, eksem, kløende hud, solskoldning og betændelse i huden.

Det har en fremragende effekt for nervesystemet og er kendt for at fjerne nervøse træk og rastløshed samtidig med at øge din mentale aktivitet og afslapning.

Lavendel har en beroligende aroma og kan afhjælpe migræne, hovedpine, angst, depression, nervøse spændinger og følelsesmæssig stress.

Eksfoliering med naturlig body scrub

Her er hvad du skal bruge til din saltskrub

Hvis du føler at salten er for grov, kan du evt. rulle den blidere med en kagerulle, inden du laver din blanding.

Bland alle råvarerne sammen og ælt det rundt til en god masse så indholdet er godt fordelt.

Tada – Du har nu lavet din første saltskrub.

Ikke på lager
85,00 DKK (Inkl. moms)

Sådan får du mest ud af din saltskrub

For at få det bedste resultat, er det vigtigt at bruge saltskrubben korrekt. Start altid med at fugte huden i brusebadet, inden du masserer skrubben ind med cirkulære bevægelser. Det hjælper med at løsne urenheder og stimulere blodomløbet, uden at huden bliver irriteret.

Brug skrubben 1-2 gange om ugen – alt efter din hudtype. Har du meget tør eller sensitiv hud, kan du med fordel vælge en finere saltkornstype og tilsætte ekstra olie for en mere skånsom peeling. Er din hud mere robust, kan grovere salt give en dybere eksfoliering.

Afslut altid med en god fugtgivende olie eller body lotion, så huden bliver gennemfugtet og beskyttet. På den måde holder effekten længere, og du kan nyde silkeblød hud uge efter uge.

Konklussion

Som du kan se er det pærelet, at lave sin egen saltskrubber og ved at lave dem selv, har du frit lejde for hvilke ingredienser du ønsker at påføre din hud.

Husk at salt er bedst til kroppen, hvor sukker kan være mere rart til ansigtet og virker salten for grov, så rule den finere med en kagerulle.

Du kan eksperimentere med hvor meget salt vs olie du bedst kan lide. Nogle kan bedst lide en lidt tør saltskrub, hvor andre bedre kan lide en saltskrub der er godt væddet med olie, så den nemmere at massere henover huden.

Hvilken saltskrubbe er din favorit?

Ofte stillede spørgsmål

1-2 gange om ugen er som regel passende. For sensitiv hud anbefales det at nøjes med én gang ugentligt.

Det frarådes at bruge almindelig saltskrub i ansigtet, da huden her er mere sart. Brug i stedet en mildere sukker- eller havremelsskrub.

Opbevar din skrub i et tæt glas med låg, helst et køligt og mørkt sted. Så kan den holde sig frisk i flere uger.

Mp signatur