...
Familie kærlighed

Jeg elsker dig – de tre gyldne ord

TLDR:

Kærlighed er ikke kun noget, vi siger – det er noget, vi gør, mærker og lever. De tre ord “jeg elsker dig” rummer essensen af nærvær, ærlighed og modet til at vise sig som den, man virkelig er. Ægte kærlighed begynder altid indefra – med selvkærlighed, tålmodighed og evnen til at tilgive både sig selv og andre.

Kort fortalt handler kærlighed om:

  • At turde se og blive set uden masker
  • At pleje sig selv med omsorg og respekt
  • At lade ærlighed og tillid være fundamentet
  • At elske, selv når det gør ondt – og vokse af det

Når vi elsker med oprigtighed, bliver kærlighed ikke kun et løfte, men en livskraft, der nærer både krop, sind og sjæl.

Kærlighed er livets reneste drivkraft – en følelse, der kan hele, styrke og forandre alt omkring os. Når vi siger “jeg elsker dig”, åbner vi ikke blot vores hjerte for et andet menneske, men også for os selv. De tre gyldne ord bærer en dyb betydning, som rækker langt ud over det romantiske; de handler om at se, mærke og acceptere hinanden i vores sårbarhed og styrke. I en tid, hvor tempoet er højt, og nærvær ofte glemmes, minder kærligheden os om, hvad der virkelig betyder noget. Det er her, ægte skønhed og balance opstår – i forbindelsen mellem sjæl, krop og hjerte.

Vi har i en tid funderet over, hvor vidt vi skulle begynde at udgive artikler om personlig udvikling. Oprindeligt handler vores blog jo om naturkosmetik, rene råvarer og tips og tricks til en sundere hud og et stærkere hår. Efter lang tids summen, har vi besluttet at gøre det og vi lægger ud med denne kærlighedserklæring – jeg elsker dig.

Jeg elsker dig – De tre gyldne ord

Som vi ser det, så behøver et firma ikke kun omhandle kerneproduktet. Det der netop gør firmaer specielle, er når de går ud over deres egen barriere og tør være anderledes. Vi har allerede udvidet vores blog med kategorien sundhed, der også går ud over vores normale felt. Så hvorfor ikke fortsætte med emner, der interesserer os som de individuelle personer vi er?

Vi håber I vil tage godt imod det første indlæg, som her handler om kærlighed og mere specifikt betydningen bag de tre gyldne ord – jeg elsker dig.

Når ord bliver energi: “Jeg elsker dig” som vibration

At sige “jeg elsker dig” handler ikke kun om at udtrykke følelser – det handler også om energi. Ord bærer vibrationer, og når vi siger dem med oprigtighed, skaber de en resonans i både os selv og modtageren. Det er derfor, de kan få os til at føle varme, ro og tryghed i kroppen.

I naturens verden fungerer det på samme måde – planter og olier reagerer på kærlig pleje. Når vi behandler vores hud med omsorg, sender vi i virkeligheden små kærlighedserklæringer til os selv. Derfor er kærlighed og selvpleje tæt forbundet.

Hos Chleopatra tror vi på, at den måde vi taler, tænker og rører ved os selv på, har en direkte indflydelse på vores velvære. Når vi siger “jeg elsker dig” – også til os selv – bliver det et løfte om at tage vare på den krop og det sind, vi bor i.

ærlighedens energi i naturen

Jeg elsker dig

Med de ord forventer jeg ikke de samme fra dig, før du selv føler dig klar til at mene dem.

Jeg vil elske dig uden at omklamre dig. Jeg vil lære dig at kende bedre end nogen anden og vise dig hvem jeg er på både godt og ondt.

Jeg ønsker at leve sammen med dig og opleve mit liv med dig.

Jeg ønsker at give dig styrke, når du er svag og tage imod din, når jeg selv er det.

Jeg ønsker at føle din kærlighed når jeg allermest har brug for den.

Jeg vil se DIG – og have at du ser MIG.

Jeg ønsker at invitere dig uden at stille krav. Bedømme dig uden at fordømme. Forene mig med dig uden at trænge mig på, og forlade dig uden skyldsfølelser, når jeg har brug for kun at mærke mig selv og tænke mine egne tanker.

Jeg vil kritisere dig uden at anklage dig, og forsøge at hjælpe dig uden at ydmyge dig. Og vil du gøre det samme for mig, så kan vi virkelig berige hinanden.

Jeg vil holde af dig, som du er – og elske dig, som jeg er. Velvidende at dette løfte ind imellem kan være og vil blive meget svært at holde i praksis.  Jeg vil være velvidende om at vi ikke altid kan elske hinanden. Men ønsker, at vi altid genforenes uanset årsag, da jeg er din og du er min i vores indre.

Jeg føler mig elsket:  Når du ser mig, som jeg er med alle de mange sider, jeg indeholder. Og især når du nysgerrigt ser godt efter med åbne øjne, og når du lytter til mig for at høre og prøve at forstå mig. Dvs. når du er nærværende, og jeg kan mærke din interesse.

Jeg elsker at se på dig og høre dig fortælle noget personligt om dig selv.

Jeg elsker at elske med dig, røre og snuse til dig. Især efter du har været i bad og du dufter godt. Men selv en beskidt version af dig kan også have sin charme.  Jeg elsker at lege, og elske med dig, og le med dig. Jeg elsker at udforske dig og din krop.

Jeg elsker at se dit smil på læberne og føle en varm glæde i maven over at være den der får dig til at føle sådan.

Du skal også vide, at når jeg ind imellem holder dig på afstand og er fjern, så er det for bedre at kunne se dig – og når jeg går min vej, kommer jeg tilbage, også selvom jeg smækker med døren. Jeg går ikke for at forlade dig, men for at fortælle dig og mig selv, at jeg ikke helt har glemt mig selv.  Jeg skal ligesom dig, finde mig selv, for at kunne finde dig. Og indse at vi blot er mennesker.

Jeg føler mig elsket, når du venter med at dømme til efter at du har spurgt, lyttet og forstået, hvordan jeg ser på verden. – og uelsket, når du prøver at sælge mig din opfattelse af verden og ufølsomt blot affejer min som “noget sludder” eller “vrøvl”.

Jeg elsker at føle mig hørt, forstået og værdsat, inden jeg hører din mening og vurdering.

Jeg ved nu, efter at have elsket og blevet skuffet før, at løgnen er roden til skam, fortvivlelse og desperation, og at angst æder sjæle op, så jeg vil bestræbe mig på, at være ærlig overfor dig, også selv om min ærlighed kun er ufuldkommen og svær at udtrykke enkelt, og desuden kan gøre ondt.

Jeg kan som du fare vild i mine tanker om dig og mig, ganske som du ind imellem ikke ser længere end næsetippen.

Denne ydmyghed overfor hvor svært det er at forstå hinanden, ved jeg kan føre til en ægte tolerance for vores forskelligheder og det er der, jeg vil hen – også med disse ord.

Når du sårer og skuffer mig og gør mig utryg, så ser jeg dig som en person der er menneskelig. Også selvom det ikke er min umiddelbare reaktion. Du er ikke perfekt præcis som jeg selv.

Jeg forventer, at du ikke gør mig ondt med vilje og derfor angrer, når det sker mod din vilje. Og at du lærer af det for aldrig igen at foretage det samme.  Vi skal alle lære mange ting og vi må sammen erkende, at vi ikke altid lærer uden at prøve.

Når jeg overvinder min angst og følelser for at blive såret og skuffet af dig, er det en af de måder, hvorpå jeg kan vise dig, at min kærlighed til dig er større end min angst for mig selv – for når jeg gør det, jeg frygter, så elsker jeg både mig selv og dig mere end før.

Når vi sårer hinanden viser vi ægte kærlighed ved at tilgive og blive stærkere mennesker sammen. Vi må for alt i verden forsøge at lære og blive bedre, for til sidst at blive fuldendte. Desværre opnår ingen dette uden tragedier, nederlag og skuffelser. Men nøgleordet for kærligheden består her i at holde sammen. Ellers begynder man blot forfra.

At lyve for den vi elsker, er at lyve for os selv. Kun med sandhed opnår vi hvad vi virkelig ønsker. Sammen.

Jeg er tryggest ved de stille blide tætte og intense danse og stadigvæk bange for de mere voldsomme og dramatiske danse vi skal igennem her i livet. Jeg er heldigvis ved at lære ikke at være så bange for at opdage vores forskellighed – selv om den stadigvæk både skræmmer, fascinerer og forundrer mig og til tider gør rigtig ondt.

Jeg vil ikke altid kunne forstå dig, men med mit bånd om hjertet, vil jeg være der for dig. Også i svære tider, der mest gør ondt på mig.  Når jeg synes at være væltet, af at din kærlighedskonto er nær nul, vil jeg give mit sidste ønske om en ægte kærlighed – en oprigtig håndsrækning – for ellers klippes vores bånd over for evigt.

Jeg vil holdes og danse tæt, føle mig holdt af og samtidig have afstand nok til at kunne se med mine egne øjne. Og ganske som dig, har jeg også sorg og smerte i mine åbne øjne, der dog let kan fyldes med lys og glæde, når jeg føler mig tryg og elsket på den måde, jeg her har prøvet at skitsere for dig.

Hvis vi ønsker at blive elsket, må vi lære at elske og lade kærligheden sejre over alt andet.

Jeg håber du ønsker den samme sang i livet som jeg.

Jeg elsker at elske dig.

For evigt?

Selvkærlighed – den første kærlighed, vi må lære

Før vi for alvor kan elske et andet menneske, må vi lære at elske os selv. Det betyder ikke egoisme, men selvrespekt og selvomsorg. Mange glemmer, at kærlighed starter indefra – med de små handlinger vi gør hver dag. At tage et roligt bad, at bruge rene og naturlige olier på huden, at give sig selv tid til at trække vejret dybt.

Når vi skaber små ritualer omkring selvpleje, åbner vi samtidig hjertet for kærlighed til andre. En simpel handling som at massere sin hud med en blid vegetabilsk olie kan blive et symbol på “jeg elsker dig” – sagt til sig selv.

Derfor handler kærlighed også om balance. Ligesom vores hud har brug for fugt og pleje, har vores sjæl brug for næring og ro. At elske – både sig selv og andre – er en livslang proces, og det er i de små daglige øjeblikke, at magien sker.

En kvinde i roligt øjeblik, siddende i badekåbe ved et vindue med blødt lys

Oprindelig kilde: Ovenstående er udsnit af en kærlighedserklæring skrevet af en kvinde til sin mand.  Undertegnet ville gerne skrive en kærlighedserklæring selv, men følte at disse ord ikke kunne skrives bedre, hvorfor der blot blev rettet til, redigeret og pyntet op på teksten (tilbage i 2012). Jeg kan desværre ikke huske den oprindelige kilde. Den oprindelige tekst var på ca. 600 ord – den nye er på godt 1.100.  Med disse smukke ord, er kategorien “personlig udvikling” sat i gang.

Jeg elsker dig – De tre gyldne ord

 

Lad os gerne vide hvad du mener om denne – jeg elsker dig – erklæring. Fortæl os også gerne, hvad disse tre ord “jeg elsker dig” betyder for dig, når du bruger dem eller hører dem.

Ofte stillede spørgsmål

Fordi vi tror på, at skønhed og velvære starter indefra. Kærlighed til sig selv og andre er kernen i al pleje – både fysisk og mentalt.

Det betyder, at du ser og accepterer et andet menneske – uden krav, uden masker. Det er den reneste form for forbindelse.

Små handlinger gør den største forskel: et smil, en berøring, et varmt bad, eller en stille stund med en duft, du elsker. Det handler om nærvær.

Når du passer på din krop med naturlige produkter, sender du et signal til dig selv om, at du fortjener det bedste. Det er ægte selvkærlighed.

Ærlighed skaber tryghed. Uden den kan kærlighed ikke vokse. Den gør det muligt at være sårbar og virkelig blive set – som du er.

Mp signatur

Sidst opdateret den 19. oktober 2025 af Morten Pauch